Budapestrulle er en marengs-roulade med fyld af flødeskum og frugter. Jeg så budapestrullen blive bagt i Den store svenske Bagedyst og syntes at marengsrouladen både så rigtig lækker ud, men også svær at lave.
Jeg ved ikke hvorfor det hedder en Budapestrulle – det har så vidt jeg har forstået intet med Budapest at gøre. Til gengæld er den meget populær i Sverige – og det forstår jeg godt 🙂
Jeg har aldrig bagt en roulade før- jeg synes det ser noget svært ud og jeg er sikker på det er svært at lave en der ikke sprækker, når den skal rulles. Derfor tænkte jeg, at det kunne være en god ide, at lave en roulade af marengs, da den gerne må revne lidt 🙂 Og så var den sket ikke så svær at lave alligevel 🙂
Marengs med ristede hasselnødder bliver til en dejlig og sprød bund og den smager virkelig godt. Jeg syntes, at det lød lidt vammelt, at der skulle ren flødeskum i, men sammen med frugt er det faktisk rigtig lækkert og frisk. Man kan komme lige de bær og frugter i, som man synes bedst om – jeg har brugt hindbær og appelsin. Det eneste “minus” der er ved kagen, er at den skal spises med det samme, for at undgå, at den bliver blød.
Jeg vil helt sikkert bage rouladen igen en anden gang. Så skal der jordbærstykker og hakket mørk chokolade i 🙂 Det er jeg sikker på vil være rigtig lækkert også 🙂
Se opskrift her:Budapestrulle