Jeg bager jævnligt biscotti, da jeg synes, det er en rigtig lækker og lidt anderledes småkage. Jeg bager næsten altid mine biscotti med mandler og pistacienødder, men denne gang har jeg bagt dem med mandler og mørk chokolade.
De blev rigtig gode, synes jeg. Jeg kan rigtig godt lide, at småkagen er sprød – næsten hård – den passer perfekt til at dyppe i en god kop kaffe.
Og at der er mørk chokolade i, gør dem bestemt ikke dårligere. Chokoladen passer faktisk rigtig godt til.
Det er så hurtigt og nemt at bage biscotti og de er så fulde af gode smage. Og så kan de holde sig længe i en tætsluttet kagedåse – vi får dog altid spist dem lidt for hurtigt her i huset.
Se hele opskriften her :Biscotti med mandler og chokolade