I denne uge havde jeg bestemt, at jeg skulle lave denne æbletærte. Jeg har fundet den på nettet for længe siden og det lød meget lækkert med karamelbund, men også lidt underligt at skulle hælde kondenseret mælk ud over tærten, så opskriften har ligget lidt og ventet 🙂
I tirsdags lavede jeg karamel-is med en af de unge på mit arbejde, og så tænkte jeg, at nu skulle det være, for de to ting kunne måske passe godt sammen.
Og det gjorde de. Det er rigtig godt med is til tærten og da der er karamelsmag i begge dele, er det jo bare dejligt 🙂
Det er en virkelig dejlig æbletærte, der smager, som en æbletærte/kage skal smage og så med en dejlig mild smag af karamel.
Jeg var bange for at bunden ville være helt smattet af den kondenserede mælk, men den blev fin. Og så skal det lige siges, at vi spiste kagen, da den lige var komme ud af ovnen – det er nok en god ide, at lade den køle lidt. Men det havde vi ikke lige tid og tålmodighed til 🙂
Det er en meget nem kage at bage og der skal ikke mange ingredienser i – den skal bare have lang tid i ovnen. Og så kan den sagtens laves dagen før og så lunes lidt i ovnen, når den skal serveres.
Opskrift: aebletaerte-med-karamelbund aebletaerte-med-kondenseret-karamel