Så er det blevet tid til fyldte chokolader 🙂 Jeg har lavet tre slags – mørk chokolade med hindbærganache, mælkechokolade med karamel og hvid chokolade med solbærlakridsganache. Jeg er ret vild med dem med karamel og hindbær – den med solbærlakrids smagte meget af lakrids og slet ikke af solbær , så den laver jeg nok ikke igen. Jeg vil anbefale en fast chokoladeform, da det er meget nemmere at styre. Jeg synes, stadig det lyder svært at temperere chokolade, men når jeg først kommer igang, er det både rimeligt nemt og sjovt at lave. Og køkkenet ser slet ikke så slemt ud, som det gjorde de første par gange 😉 Og det er fantastisk, hver gang chokoladerne kommer fint ud af formene 🙂